En god nattesøvn er noget af det mest sundhedsfremmende, der findes. Og så er det helt naturligt, helt ufarligt og helt gratis. Alligevel har mange mennesker vanskeligt ved at falde i søvn. Andre vågner op midt om natten, og kan så ikke sove igen. Tankerne begynder at kredse om livets udfordringer, og problemerne vokser sig store i mørket. Jeg ser også en del klienter i min BodyTalk-klinik, som vækkes gentagne gange i løbet af natten pga. tissetrang.

Screen Shot 2016-02-20 at 07.37.58

Det geniale ved BodyTalk er, at vi ikke behandler symptomerne med hhv. sovemedicin, lykkepiller eller stærke sager mod inkontinens. I stedet finder vi ind til årsagen, så kroppen selv kan korrigere. Handler det om problemer med at falde i søvn, er det ofte pinealkirtlen, der ikke formår at producere nok melatonin (kroppens naturlige sovemiddel) eller nervesystemet, der ikke kan finde ud af at slå det sympatiske mode fra og gå i parasympaticus, som det ellers er designet til. Bekymringsstress om natten har tit sin årsag i et uharmonisk forhold til ansvar, kontrol og omsorg, mens nattetisseri nemt kan skyldes en ubalance i hypothalamus’ produktion af hormonet vasopressin, som netop skal fortælle nyrerne, at nu sover vi, så nu kan de godt holde en pause med urinudskillelsen. Andre gange kan det være prostata, der skal have besked på ikke at klemme så hårdt om urinrøret.
Klienterne kan løbende holde kroppens søvnmekanismer i god balance med BodyTalk-teknikken hjernebarksbalancen, som jeg lærer alle klienter at lave. Vågner man op midt om natten, og er bange for ikke at kunne falde i søvn igen, ja så er tre minutters behagelig balancering en hurtig, sund og effektiv løsning fremfor at ligge og vende og dreje sig i sengen eller ty til sovepiller.
Udover alle de kendte grunde til at en god nattesøvn er vigtig, har man for få år siden fundet ud af, at den faktisk er livsvigtig – for hjernen kan kun rense sig selv, mens man sover dybt.
Hjernevaskemaskinen kaldet det “glymfatiske system” (efter det nervevæv – gliaceller – der får cerebrospinalvæsken til at flyde) fungerer nemlig kun optimalt sammen med en god nattesøvn.
Kroppens cellerensesystem er de fleste bekendt med. I løbet af dagen cirkulerer blodet rundt i kroppen bærende på ilt og næring til cellerne. Affald fra cellernes forbrænding frigives ud i interstitialvæsken (væsken mellem cellerne). Lymfesystemet optager her overskudsvæske og affald til lymfevæsken, som flyder igennem lymfekirtlerne, hvor det filtreres, så affald og sygdomsfremkaldende stoffer sorteres fra, inden det optages i blodkredsløbet ved hjertet.
I hundredvis af år har videnskabsfolk forsøgt at finde ud af, hvordan hjernen tilsvarende renser sig selv. Lymfesystemet når nemlig hverken hjernen eller rygsøjlen. For blot et par år siden annoncerede forskerne endelig fundet af det glymfatiske system – hjernens vaskemaskine.
Ligesom lymfesystemet fjerner det glymfatiske system affald fra interstitialvæsken, men dette system kræver samarbejde fra dig, for at det kan udføre sit job ordentligt. Hjernen renses nemlig kun, mens vi sover.
Som alle kroppens øvrige celler kræver hjerneceller næring og ilt til forbrænding/energiproduktion – og det skaber affald. I løbet af dagen samler dette affald sig i hjernens interstitialvæske. Noget af affaldet vil opløse sig i væsken, men det meste samler sig her, og venter på … ja, søvn.
Et af de mest interessante aspekter af denne livsvigtige hjernevask er hjernecellernes adfærd. De skrumper nemlig, mens vi sover. Pladsen mellem cellerne øges derved med hele 60% – og det hjælper rengøringsprocessen. Rygmarvsvæske fylder hurtigt mellemrummene mellem cellerne ud ved hjælp af arteriernes puls. Den blandes med interstitialvæsken og skyller affaldet hen mod venerne, som optager det og bærer det mod leveren til viderebehandling. Det sker, mens vi sover – i den dybe søvnfase.
Om natten sover vi i forskellige cyklusser af ca. 90 minutters varighed. I nattens første halvdel flyder vi gennem alle tre faser fra den lette døsen, til søvn, over i den dybeste ro og til drømmesøvnen, den såkaldte REM-søvn. Den dybeste fase er nr. 3 – og det er her, hjernens vaskemaskine arbejder.
I nattens anden halvdel øges REM-søvnen og vi skifter mellem fase 1 og 2. Det fortæller os, at den største del af rensearbejdet i hjernen sker i nattesøvnens første timer.
Kvalitetssøvn er altså livsvigtig, når det handler om at lade hjernen udskille affalds- og giftstoffer.
Godnat og sov godt med hjernebarksbalancen!